5 fejl du ikke må begå i julehandlen

Juletiden og julehandlen er en ufatteligt gunstig tid for mange virksomheder – og din inklusiv. Danskerne bruger penge på livet løs til gaver under juletræet. Derfor er det også vigtigt, at du tager kærlig hånd om markedsføringen, så du kan få mest muligt ud af annoncekronerne.

Herunder har vi opridset fem klassiske fejl, som din virksomhed absolut ikke bør lave i julehandlen.

1. At være nærig med annoncekronerne

Konkurrencen er ofte høj på de sociale medier, og derfor kan det altså ikke betale sig at være nærig med annoncekronerne – især ikke i juletiden, hvor konkurrencen spidser yderligere til. Hvis du vælger at spare i denne tid, så kan du miste en stor potentiel omsætning i din virksomhed til konkurrenterne. Dine produkter kan blive en salgssucces, hvis du udnytter annoncepengene bedst muligt. Her kan vi naturligvis hjælpe dig.

2. At rydde ud på lageret

Man kan som virksomhed have et stort ønske om at rydde ud på lageret, men dette er altså ikke nødvendigvis noget, som du bør gøre lige præcis i juletiden og anvende annoncepenge på. Hvis dine varer har ligget på lageret igennem en længere periode, så kan det være, at interessen ikke er stor nok fra kundernes side – og derfor vil annoncemidlerne være spildt. Vælg i stedet nogle produkter, som straks vil fange kundens interesse – og på denne måde vil du accelerere et eksisterende salg.

3. Tilbuds-rod

Du kender det måske allerede – at være havnet på en webshop, som reklamerer med alverdens forskellige tilbudsrabatter. Ofte så mange, at det kan være vanskeligt at finde hoved og hale i dem. Derfor anbefaler vi altid, at du holder en overskuelig rabatstruktur på tværs af diverse annoncer og platforme. Dette øger ligeledes professionalismen omkring dit brand og virksomhed.

  • Hold gerne en fast rabatprocent på hele webshoppen, som giver et bedre overblik for kunden og formindsker forvirring omkring priser. Gør det så spiseligt, som overhovedet muligt med en fast rabatprocent på fx 10 eller 20 % på hele din webshop.
  • Rabatkoder, som gælder i begrænsede perioder. Dette er oplagt lige op til julesalget, hvor du hurtigt vil opleve et større boom i salget. I julen sammenligner mange mennesker produktpriser, og derfor er det altså en stor fordel at have disse rabatkoder, hvor kunden ved at de skal handle hurtigt for at opnå rabatten hos din virksomhed.